Rødovre i byggevækst

Siden 2010 er Rødovre Kommune vokset med 3.100 indbyggere, hvilket svarer til en årlig befolkningstilvækst på 390 indbyggere. Væksten er tiltagende og alene i 2017 voksede kommunen med 850 indbyggere. Det skaber pres på kommunens boligmarked, og ifølge Boliga ligger Rødovre på en 8. plads på listen over landets dyreste boligkommuner med en gennemsnitlig pris for alle boligtyper på 34.200 kr. per kvm. Frem mod 2028 forventes ifølge Danmarks Statistik yderligere en befolkningstilvækst på 4.000 indbyggere, hvilket skaber fortsat behov for nye boliger.

Der er allerede fuld gang i udviklingen af Irma Byen på Irmas gamle domicilområde på et 135.000 kvm areal i Korsdalskvarteret. Ved Rødovre Station skal der opføres 33.000 kvm boliger og 4.500 kvm butikker og erhverv i projektet Rødovre Port, som blandt andet omfatter 3 højhuse på 14, 16 og 19 etager.

I de kommende år rettes desuden fokus på “Bykernen”, som udgør det centrale Rødovre omkring blandt andet butikscentret Rødovre Centrum samt det Arne Jacobsen-tegnede rådhus. Af en helhedsplan for området fremgår det, at der er et stort potentiale i at gøre området tættere bebygget, end det er i dag. Samtidig indgår en kommende metrostation i visionen for området.

I 2024 bliver Rødovre Kommune endvidere en del af den kommende letbane langs Ring 3, idet der etableres en letbanestation i Islev i Rødovre Nord.

Er du interesseret i at få dyb indsigt i denne udvikling, så deltag i konferencen “Rødovre: de store projekter”, der finder sted 23. august.

 

Har du tjek på udstykning og ejendomsdannelse?

Når man har et ønske om at udvikle en byejendom eller omdanne et byområde med henblik på salg eller udlejning – så kræver det viden om planlægning, ejendomsdannelse og beregning af bygningsarealer.

  • Hvilke muligheder giver det for en grundejer/ejendomsudvikler, når der foreligger en lokalplan for ejendommen?
  • Hvordan forholder man sig, såfremt ejendommen ikke er omfattet af en lokalplan?
  • Hvad skal man være særligt opmærksom på i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan i forbindelse med byomdannelse?

Ejendomsdannelse

  • Hvilke muligheder findes der i forbindelse med ejendomsdannelsen i forhold til udstykning, ejerlejlighedsopdeling mv.?
  • Hvad skal man være opmærksom på i forbindelse med etapevis opførelse af byggeri?
  • Hvilke muligheder/udfordringer findes i blandede byggerier, hvor der både er ejer- og almene boliger?

Bygningsarealer

  • Hvordan skabes overblik over ”værdierne” i forbindelse med overdragelse eller udlejning af en erhvervs- eller boligejendom.
  • Arealbegreber og forskelle gennemgås i forhold til BBR-arealer, lejemålsberegning, ejerlejligheder og bygningsreglementet.

Kunen du være interesseret i at tilegne dig denne viden? – så deltag i kurset “Udstykning og ejendomsdannelse” 21. august.

 

 

Nyt kursus: Rådgiveransvar – 22. marts i Aarhus, Radisson Blu

Byggekurser.dk udbyder nu et nyt kursus grundet henvendelser fra interesserede – rådgiveransvar.

Kurset giver en grundig introduktion til ABR89 og Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning (2012).

–  Kursisterne vil få et klart overblik over gældende praksis og tendenser på området, ligesom de vil få et grundigt kendskab til de situationer, hvor det erfaringsmæssigt kan gå galt i praksis – og ikke mindst, hvad man kan gøre for at forebygge eller undgå sådanne situationer. Viden, der  kan spare virksomheden for unødige omkostninger grundet færre fejl og misforståelser, fremhæver Kim Sejr fra Byggekurser.dk

Til underviser er der indgået aftale med med Claus Madsen, advokat og associeret partner hos Fønix Advokater, som Byggekurser.dk i forvejen samarbejder med om andre byggejura-kurser.

– Claus Madsen er en stor kapacitet og er specialist i entrepriseret og internationale kontrakter. Han har arbejdet med fagområderne siden 1989 og har i en periode været konstitueret landsdommer. Claus har desuden tidligere undervist på et af vore kurser i entrepriseret for praktikere og har fået god, positiv respons fra kursisterne, fortæller Kim Sejr.

Kurset om rådgiveransvar finder sted 22. marts på Radisson Blu Scandinavian Hotel.

Læs mere og foretag tilmelding her: Kursus rådgiveransvar 22. marts

Sidste udkald: kursus i entrepriseret for praktikere 26. oktober, Aarhus

Byggejura – nødvendig viden. Undgå dyre faldgruber. Sidste udkald til kurset 26. oktober. God rabat ved flere tilmeldinger. Meld jer til idag.

Entrepriseret for praktikere, Aarhus, 26. oktober:

Kurset henvender sig til entreprenører, bygherrer, arkitekter, ingeniører og andre, der beskæftiger sig med entrepriseret i praksis.

Dit udbytte:

  • Du bliver stærkere når det gælder byggesager fordi du får fuldstændigt overblik over de principper og regelsæt, der gælder i forskellige entrepriseretlige aftaleforhold
  • Du får det gyldne overblik over dine rettigheder og forpligtelser når det gælder om at gennemføre en byggesag
  • Du får helt sikkert opdateret indsigt i status på ændringer i arbejdet, uklarheder i udbudsmaterialet, tidsfristforlængelser, forsinkelser, aflevering, betaling, sikkerhedsstillelse m.m.
  • Du får viden om og kendskab til de situationer, hvor det ofte går galt i praksis – og konkrete bud på hvad du kan gøre for at forebygge og undgå disse situationer
  • Du går hjem med redskaber til at undgå tvister – eller til at løse dem hurtigere og nemmere end ellers. Til fordel for din virksomhed

Mangelfuldt udbudsmateriale giver håndværkere problemer

Det går den forkerte vej med udbudsmaterialet. Det fortæller danske tømrermestre i en rundspørge for Træsektionen i Dansk Byggeri. I rundspørgen, hvor 109 tømrermestre har svaret, angiver næsten otte ud af ti, at de ser ufuldstændigt udbudsmateriale som noget, der vil udfordre branchen de kommende år.

Men problemet er her allerede i hele bygge- og anlægsbranchen, forklarer erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri Torben Liborius og fortæller, at blandt andet de tegninger og beskrivelser, der følger med ved et udbud, i flere og flere tilfælde har mangler. Derfor har håndværksmestrene svært ved at gennemskue, hvilken opgave de byder på.

– Det betyder, at der i flere tilfælde er tale om rene gætterier, når mester sætter sig ned og regner på et tilbud. Og viser det sig, at byggeriet bliver dyrere end ventet, ender det som regel i en kamp med bygherre om, hvem der har undervurderet tingene, og hvem der derfor skal betale regningen. Det er ikke hensigtsmæssigt, når man skal drive virksomhed, og det giver en frustrerende byggeproces, hvor fokus er på meget andet end selve opgaven, siger Torben Liborius og forklarer videre:

– Der er typisk så mange om buddet, at det er umuligt at stille krav til bygherre, før der bydes på opgaven. Og da det er et ret udbredt problem, er det de færreste virksomheder, der har råd til at ignorere opgaven, fordi der er i tvivl om, hvor omfangsrigt arbejdet i virkeligheden er.

Dansk Byggeri opfordrer derfor blandt andet til, at bygherre har foretaget de nødvendige forundersøgelser, og at udbudsmaterialet er tydeligt gennemprojekteret, da der ikke er tid til et større ”detektiv-arbejde” ved udregning af tilbud.

– Jeg tror, en del af problemet skyldes, at der er utroligt stort tidspres på rådgiveren, som derfor forhaler arbejdet. Men det er heller ikke nogen hemmelighed, at mange rådgivere i dag har minimal praktisk erfaring fra byggepladsen, og i nogle tilfælde er der bare langt fra teori til praksis, siger Torben Liborius.

Tidligere i år har Gulvbranchen peget på samme problem på basis af en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, som beskrevet i Magasinet Gulv.

Bliv klogere på udbudsret og udbudsmateriale – deltag i kurset “udbudsret for praktikere” 17. november i Aarhus.

 

 

 

Gulventreprenør efterlyser regler for god udbudsskik

Direktør Jan Overgaard, Ribergaard Gulve i Glostrup, har fået nok af bygherrer, der laver dårligt udbudsmateriale og opfører sig uetisk i udbudsprocessen. Det fører nemlig til dårligt håndværk, fordyrelse af byggeriet og spild af ressourcer

– Udbudsloven er så liberal, at hovedentreprenører kan gøre, som det passer dem. Der er rigtig mange bygherrer, der slet ikke har nogen etik, mener Jan Overgaard. Hans virksomhed, Ribergaard Gulve i Glostrup, har i flere tilfælde været billigste udbudsgiver og alligevel ikke fået kontrakten. Nu efterlyser han regler eller retningslinjer for god udbudsskik på området.

– Selv om tilbuddet for længst er afgivet, og byggeriet har været i fuld gang i måske et helt år, så bliver der ikke indgået kontrakt med gulventreprenøren. Først to-tre måneder inden byggeriet er helt færdigt bliver vi kontaktet og opfordret til at give en pris. I princippet bliver arbejdet udbudt igen, da udbudsfristen for længst er løbet ud. Typisk uddelegerer hovedentreprenøren opgaven med at indhente pris hos gulventreprenørerne til konduktøren. Har han en god samarbejdspartner, går han til ham og siger: “Jeg har en opgave, der står til en million kroner, kan du løse den for 925.000 kr.?” I dag er markedet så presset, så det siger ingen nej til. Desværre betyder det også, at arbejdet bliver udført nødtørftigt og med billige materialer af ringe kvalitet. Det har jeg set mange tilfælde af igennem mine snart 20 år som syns- og skønsmand, siger Jan Overgaard.

Drastisk fald i omsætningen

I de seneste år har Ribergaard Gulve fravalgt at byde ind på det private kontraktmarked for i stedet at koncentrere sig om at servicere de gode, faste kunder. Det betød et drastisk fald i omsætningen, men omvendt havde det ikke den store betydning på indtjeningen.

– Min vurdering er, at dækningsprocenten ved kontraktudbud for mellemstore virksomheder i vores branche er på et meget lavere niveau end i mange andre brancher. Det hænger sammen med, at markedet er så presset, at vi kalkulerer lige til stregen, og dermed er branchen med til at ødelægge prissætningen og hive kvaliteten ned. Vi vil alle sammen gerne lave et flot kvalitetsarbejde og aflevere det til tiden, men det lader sig ikke gøre, siger Jan Overgaard og fortsætter:

– Selvfølgelig jagter bygherrer de laveste tilbud, men prisen kan også blive så lav, at det ikke kan undgå at gå ud over kvaliteten – både materiale- og håndværksmæssigt. Jeg er varm tilhænger af en stærk konkurrence, men det skal være på fair og sammenlignelige vilkår.

Løsningen er udformningen af et sæt etiske spilleregler, som branchen bredt bakker op om. Det vil nok kræve et langt sejt træk med holdningsændringer osv., men frivillige ordninger er at foretrække frem for decideret lovgivning på området.

Unødig brug af ressourcer

Jan Overgaard mener også, at der bruges alt for mange ressourcer ved besigtigelse i forbindelse med kontraktudbud.

– Når vi er ude på besigtigelser for at byde ind på nye opgaver, kommer der måske fem hovedentreprenører, som hver har 20-25 underleverandører med, selv på mindre opgaver til en samlet entreprisesum på under en million. I den fase bliver der brugt alt for mange ressourcer, og det bliver altid underentreprenørerne, der kommer til at betale. Faktisk kunne byggeriet blive billigere, hvis man ikke brugte en hel masse unødvendige ressourcer i tilbudsfasen, mener Jan Overgaard.

Tilbagemelding burde være et krav

En anden anke, som Jan Overgaard har imod bygherrer, er, at de stort set aldrig giver tilbagemelding på gulventreprenørens tilbud:

– Det er utrolig sjældent, at vi får at vide, hvordan vi ligger i forhold til de andre tilbudsgivere. Tilbagemelding bruger de ikke tid på, og det betyder, at vi ikke ved, hvordan markedet bevæger sig. Jeg synes, tilbagemelding burde være et krav. Prisen er vigtig, men bør ikke være det eneste parameter at konkurrere på. Jeg ser mange løsninger og produkter, man ikke skulle have valgt. Med den nuværende lovgivning er det ikke lovligt, at bygherren angiver, hvilke materialer der skal vælges. Men jeg mener, at det kan lade sig gøre at udarbejde en beskrivelse, uden at nævne materialer. Det kræver tid for bygherren, men omvendt kan man undgå håndværksmæssige fejl og mangler samt valg af for ringe materialer, siger Jan Overgaard.

Gulvbranchen: bygherrer udviser ikke god udbudsskik

Mange gulventreprenører oplever, at udbudsgivere på kontraktmarkedet – dvs. de professionelle bygherrer – ikke udviser god udbudsskik. Det er behov for et sæt etiske spilleregler, mener Gulvbranchen

Dårlige udbudsmaterialer og -proces resulterer i ineffektivitet og usikker prissætning. Det gavner hverken bygherrer eller entreprenører, og derfor efterlyser Gulvbranchen højere etik og disciplin i hele udbudsprocessen.

Når udbudsmaterialet er for dårligt, skaber det i mere end ni ud af ti tilfælde unødigt merarbejde for gulventreprenøren. I næsten hvert tredje udbud beder bygherren om yderligere tilbud efter, at udbudsfristen er udløbet. Beskrivelserne i det udbudsmateriale, de modtager, er i stort omfang irrelevant for den opgave, de vil byde ind på, og de får ikke tilstrækkelig tid til at udarbejde tilbuddet. Sådan svarer Gulvbranchens medlemmer i en ny miniundersøgelse, der kun dækker en mindre del af medlemskredsen. Resultaterne skal derfor tages med et vist forbehold.

– Undersøgelsen er en indikation af, at der er behov for et sæt spilleregler for, hvorledes en udbudsproces bør forløbe for at skabe effektivitet og optimale konkurrencebetingelser. Dette vil være til gavn for både bygherrer og entreprenører, siger Anders Hjorth Jensen, branchechef i Gulvbranchen i Dansk Byggeri.

Kvaliteten er altafgørende

Den ringe kvalitet af udbudsmateriale har store konsekvenser for Gulvbranchens medlemmer, der medvirker i undersøgelsen. Tre fjerdedele fortæller, at deres tilbudspris bliver usikker. Mens tre fjerdedele mener, at de påtager sig større risiko i deres tilbudspris. For de fleste skaber det dårlige udbudsmateriale unødigt merarbejde, og de er tvunget til at stille opklarende spørgsmål til udbudsgiver. Omkring 60 pct. vælger at tage en række forbehold i deres tilbud, og for hver fjerde betyder dårligt udbudsmateriale, at de simpelthen afholder sig fra at afgive tilbud.

Indimellem har gulventreprenørerne en fornemmelse af, at bygherre beder om tilbud for at kontrollere priserne på en entreprise, som en konkurrent har fået. En sådan mistanke om, at det er bygherrens hensigt at indhente kontrolpriser, får ifølge undersøgelsen i langt de fleste tilfælde entreprenøren til at undlade at afgive priser.

Foto:Når udbudsmaterialet er for dårligt, skaber det i mere end ni ud af ti tilfælde unødigt merarbejde for gulventreprenøren.

Læs mere i magasinet Gulv, der netop er udkommet – distribueret sammen med magasinet Byggeplads.dk, juni-udgaven.

Få mere at vide om udbudsmateriale og udbudsret – tag på et kursus: udbudsret for praktikere, 17. november i Aarhus.

Kan en offentlig bygherre aftale ekstraarbejder med entreprenøren uden at gennemføre en udbudsprocedure?

Fønix Advokaterne Aarhus 2016, 20160315 - (Allan Høgholm Photography, www.hoegholm.dk)

Af: Jeppe Svenning, advokat, associeret partner, Fønix Advokater

Et byggeri gennemføres nærmest aldrig uden at behovet for at foretage ændringer af en allerede indgået bindende offentlig entreprisekontrakt opstår. Ændringer, som eksempelvis kan bestå i ekstraarbejder, kan være relativt omfattende og have stor betydning for den samlede entreprisekontrakt. Spørgsmålet er herefter, hvorvidt den offentlige bygherre er forpligtet til at gennemføre en udbudsprocedure af det pågældende ekstraarbejde.

Efter den nye udbudslov, som trådte i kraft den 1. januar 2016, har bygherren en udvidet adgang til at bestille ekstraarbejde hos entreprenøren, men bygherren skal sikre sig, at ekstraarbejdet ikke udgør en ændring af et grundlæggende element af entreprisekontrakten.

Bygherrens ret til ændring af entreprisekontrakten

Efter de entrepriseretlige regler har bygherren efter voldgiftpraksis en vidtgående ret til at kræve ændringer i entreprisekontrakten. Det fremgår af reglen i AB 92 og ABT 93 § 14.

Denne entrepriseretlige ret kan imidlertid ikke ligestilles med de udbudsretlige regler.

Om der skal gennemføres en udbudsprocedure eller ej, skal afgøres efter de udbudsretlige regler og ikke efter de entrepriseretlige regler.

Grundlæggende elementer

Efter den nye udbudslov skal bygherren tage stilling til, hvorvidt det pågældende ekstraarbejde udgør ændring af et grundlæggende element i entreprisekontrakten. Hvis ændringen udgør et grundlæggende element, er bygherren forpligtet til at gennemføre en udbudsprocedure.

Et ekstraarbejde vil altid blive anset for et grundlæggende element, hvis kontraktens økonomiske balance ændres til entreprenørens fordel på en måde, som den oprindelige entreprisekontrakt ikke gav mulighed for. Det gælder ligeledes, hvis det pågældende ekstraarbejde medfører en betydelig udvidelse af entreprisekontraktens anvendelsesområde. Der er ikke i forarbejderne til loven angivet nærmere, hvornår den økonomiske balance ændres til fordel for entreprenøren, eller hvornår der sker en betydelig udvidelse af kontrakten. Det vil i sig selv bero på et konkret skøn, men udbudsloven angiver, hvornår der ikke foreligger ændring af grundlæggende elementer.

Ændringsklausuler i udbudsmaterialet

Udbudsloven fastslår, at et ekstraarbejde altid kan foretages, såfremt det er forudsat i udbudsmaterialet. Det vil sige, at ekstraarbejdet på forhånd skal være kendt, således ændringen er formuleret i klare, præcise og entydige klausuler. Klausulerne skal således på forhånd fastsætte omfanget af ekstraarbejdet, og klausulerne må ikke ændre på entreprisekontraktens overordnede karakter.

Det vil sædvanligvis ikke være muligt på forhånd at kende omfanget af et ekstraarbejde, og det er normalt ikke det, som kendetegner et ekstraarbejde. Derfor vil det sjældent være relevant at formulere klausuler om kommende ekstraarbejder. Det vil være mere relevant, hvis kommende ændringer til byggeriet på forhånd er kendte, herunder eksempelvis, hvorvidt et bestemt renoveringsarbejde skal foretages eller ej.

Bagatelgrænser

Ekstraarbejder efter udbudsloven kan aftales uden en udbudsprocedure, når værdien af arbejdet er lavere end tærskelværdierne og ændringer er lavere end 15% af den oprindelige entreprisekontrakt. Det vil ikke blive anset for ændring af et grundlæggende element af entreprisekontrakten. Selv om flere ekstraarbejder her skal lægges sammen, vil udbudslovens bagatelgrænse utvivlsomt indebære, at mange ekstraarbejder vil være under bagatelgrænsen, og således ikke kræve en egentlig udbudsprocedure.

Udbudsloven tager ikke direkte stilling til, hvordan bygherren skal forholde sig, hvis der eksempelvis er gennemført ekstraarbejder for 14% uden gennemførelse af en udbudsprocedure, da det vil være under bagatelgrænsen, og hvor der efterfølgende viser sig behov for at gennemføre yderligere 2% ekstraarbejder. Det må her forudsættes, at bygherren er forpligtet til at gennemføre en udbudsprocedure for de resterende 2%, medmindre der foreligger et supplerende bygge- og anlægsarbejde, jf. nedenfor.

Supplerende bygge- og anlægsarbejder

Efter udbudsloven vil det ikke blive betragtet, som et grundlæggende element i entreprisekontrakten, når ændringen er nødvendig for gennemførelse af kontrakten, og når anvendelsen af en anden entreprenør

  • ikke kan lade sig gøre uden væsentlig ulempe og økonomisk eller teknisk art, og
  • vil forårsage betydelige problemer eller en væsentlig forøgelse af ordregiverens bygherren.

Gennemførelse af en udbudsprocedure af ekstraarbejder vil ofte udgøre en væsentlig ulempe og påføre bygherren unødvendige omkostninger, og derfor vil denne mulighed i udbudsloven utvivlsomt kunne rumme endog meget omfattende ekstraarbejder.

Værdien af ekstraarbejdet må dog ikke overstige 50% af værdien af den oprindelige kontrakt. Hvis bygherren foretage flere ændringer, gælder begrænsningen på 50% for hver enkelt ændring.

Det vil bero på et konkret skøn, hvorvidt ændringen kan lade sig gøre uden væsentlig ulempe for bygherren og økonomisk og teknisk art, og om det vil forårsage betydelige problemer for bygherren. Der er imidlertid ingen tvivl om, at bygherren med denne mulighed kan aftale relativt omfattende ekstraarbejder med entreprenøren.

Sammenfatning

Der er ingen tvivl om, at det også efter den nye udbudslov er muligt for bygherrer at bestille ekstraarbejder hos entreprenøren, uden at der skal gennemføres en egentlig udbudsprocedure. Selvom der utvivlsomt er en betydelig adgang for bygherren til at aftale ekstraarbejder uden en egentlig udbudsprocedure, så gælder er fortsat et skærpet krav til bygherren, idet bygherren løbende må overveje og tage stilling til, hvorvidt aftale om ekstraarbejdet udgør ændring af et grundlæggende element.

Bliv klogere på udbudsret – deltag i vort kursus 17. november 2016 i Aarhus.

 

Ny underviser i udbudsret

Fønix Advokaterne Aarhus 2016, 20160315 -  (Allan Høgholm Photography, www.hoegholm.dk)
Fønix Advokaterne Aarhus 2016, 20160315 – (Allan Høgholm Photography, www.hoegholm.dk)

Ny underviser i udbudsret på byggejurakurserne hos Byggekurser.dk er Jeppe Svenning, advokat og associeret partner hos Fønix Advokater

Det er advokat  Jeppe Svenning, der fremover vil undervise i udbudsret på de kurser som udbydes af Byggekurser.dk, en aktivitet under mediahuset Hugin Medi a ApS.

Jeppe Svenning afløser Jesper Peter Bach, der har fået job i et andet advokatfirma og Fønix Advokater siger i forbindelse hermed:

– Det er med stor glæde, at vi netop har kunnet byde Jeppe Svenning velkommen i firmaet. Fønix har dermed fået en engageret og kompetent spcialist til at løfte specialerne udbudsret samt overdragelse af fast ejen­dom og styrker samtidig fagområdet en­trepriseret.

Videre hedder det:

– Jeppes profil er som skabt til Fønix’ hold af stærke specialister. Ikke blot har Jeppe de seneste mange år fokuseret sin faglige specialisering, han har tilsvarende en omfattende erfaring som underviser med i baggagen og har ført et betydeligt antal rets- og voldgiftssager samt sager ved Klagenævnet for Udbud.

Jeppe Svenning  medlem af Dansk Forening for Udbudsret, Foreningen af Proceduread­vokater og Dansk Selskab for Byggeret. Derudover er han suppleant for Danske Boldspils Unions Appeludvalg og sidder i bestyrelsen for en række foreninger.

Jeppe Svenning gennemførte med succes sit første kursus 13 og vil undervise igen på kurset ”udbudsret for praktikere” 17. november på Radisson Hotel i Aarhus.Læs mere herom her

https://www.byggekurser.dk/kurser/udbudsret-for-praktikere-3/

C.F. Møller til genmæle i udbudssag

bispebjerghospital1Når C.F. Møller var valgt at klage i sagen om udbuddet af nyt akuthus til Bispebjerg Hospital er det for at sikre samtlige bydende en fair bedømmelse
C.F. Møller har over de sidste dage været nævnt gentagne gange i forbindelse med Jyllands Postens artikelserie om udbuddet af et nyt Akuthus til Bispebjerg Hospital. C.F. Møller har ikke tidligere i denne forbindelse udtalt sig om sagen, men vi finder det – af hensyn til ansatte, forretningsforbindelser og til arkitektstanden – relevant at præcisere, at; C.F. Møller aldrig tidligere har indledt en klagesag i anledning af en tabt projektkonkurrence, hedder det i en udtalelse fra Julian Weyer, arkitekt maa og partner i C.F. Møller.

– Når vi, sammen med vores samarbejdspartnere Alectia og Søren Jensen Rådgivende Ingeniører, vælger af klage i denne sag, er det, fordi vi anser det som yderst væsentligt at sikre, at udbudsprocesserne, som vi som ingeniører og arkitekter deltager og investerer betydelige ressourcer i, følger de spilleregler, lovgivningen og de relevante konkurrenceprogrammer fastlægger. I en klagesag vurderes det som udgangspunkt ikke, om det bedste projekt har vundet. Relevant i en klagesag er det primært, om processen, der har ført til valget af et givent projekt, har fulgt spillereglerne, så samtlige bydende har fået en fair bedømmelse, skriver Julian Weyer og fortsætter:

– C.F. Møller bliver, efter at sygehusets ledelse og det tyske rådgiverteam har afsluttet den tredje – eller måske fjerde – bedømmelse af Bispebjergprojektet, gjort opmærksom på, at Bispebjergprojektets øvrige eksterne rådgivere, og flere af projektets medarbejdere, ikke alene er meget uenige i den sidste bedømmelse, som de ikke kan stå inde for, men også har opfattet processen frem mod afgørelsen som værende særdeles problematisk som nærmere afspejlet i Jyllands Postens artikler.Det følte vi, at vi var nødt til at reagere på. Det skylder vi selvfølgelig os selv, men vi føler også, at vi skylder vores branche at reagere på de oplysninger, vi fik om en proces, der fremstod som værende langt fra sædvanlig, og som stillede væsentlige spørgsmålstegn ved upartiskheden i tilbudsbedømmelsen, som vi indtil da havde næret en udpræget tillid til. Vi kan i øvrigt konstatere, at også det andet team i konkurrencens afsluttende fase har indgivet en klage, siger Julian Weyer og fortsætter:

– Den efterfølgende kritik, Bispebjerg Hospital udtaler af vores projekt i forhold til lokalplanforhold, er til stadighed svær at forstå henset til stadsarkitektens udtalelser om, at C.F. Møller-projektet, af alle projekter, var det, der krævede den mindste dispensation fra lokalplanen, også efter 2. fase. Men – hvor stolte vi end er af vores projekt, som samtidig var 14,5 millioner kroner billigere målt på rådgiverhonorar end det vindende projekt, så ønsker vi at fastholde, at det relevante her ikke er, hvilket projekt, der måtte være bedst. Det relevante er fokus på en proces, hvor ledende medarbejdere ved Bispebjerg Hospital, efter vores oplysninger, meget tidligt i processen ønskede at påvirke udfaldet af konkurrencen, hvor professionelle og faglige bedømmelser blev tilsidesat og vendt på hovedet, hvor medarbejderes faglige vurderinger blev undertrykt og tilsidesat. En proces, der så langt fra opfylder udbudslovgivningens krav om ligebehandling og gennemsigtighed. Dette ser vi frem til Klagenævnets afgørelse af, siger Julian Weyer.